Fjernsupport, 15 min. 200,00 kr + moms.

MANUELLE TEKNIKKER, MANIPULATION ELLER LEDMANIPULATION/LEDMOBILISERING

Er et udtryk for en manuel behandling, hvor et led i kroppen manipuleres - f.eks. lænd, nakke, hofter, fodled. Kroppens led kan låse i en forkert stilling efter et uheld –
f.eks. et fald, et slag eller have trådt forkert på foden eller siddet forkert i bilen.

Et led der sidder forkert kan have en negativ påvirkning på hele kroppen og kan give muskelspændinger og skævheder andre steder i kroppen.

Formålet med manipulation, som er en mere blid og nænsom, men meget effektiv metode til behandling af led, er at øge bevægeligheden og funktionen i et led samt mindske smerte.

Manipulation kombineret med Body SD massage, udstrækning af muskler og bindevæv, er en meget effektiv kombination til behandling af de fleste problemer i bevægeapparatet samt andre steder i kroppen, se her.

Ved manipulation fører man et led, et lille stykke længere, end patienten normalt er i stand til ved egen hjælp (i en specifik retning). Bevægelsen af leddet er generelt hurtig men lille.

Herved opstår oftest et hørbart "klik". Klikket er i sig selv ufarligt, og ikke - som mange tror - et udtryk for, at knoglerne "skurrer" mod hinanden. Klikket skyldes, at der kortvarigt opstår et vakuum i ledhulen (mellem ledfladerne i ledkapslen) - hvorved der dannes små luftbobler (gasarter). De fleste kender teknikkerne fra kiropraktik eller osteopati.

Manipulationsbehandling er oftest en smertefri oplevelse, men som med anden manuel behandling kan nogle patienter opleve ømhed og "murren" i op til et par dage. Dette skyldes, at vævet i og omkring leddet er blevet påvirket.

MET (Muscle Energy Technique) bruges også i mine behandlinger til at udstrække overspændte muskler og til at øge bevægeligheden i kroppens led. Teknikken udføres ved, at leddet placeres i en bestemt stilling, hvorefter patienten udfører et let tryk, mens behandleren yder et meget præcist modtryk, efterfulgt af afslapning og udstrækning af leddet.
 

rygrad Nakkemanipulation
Ledmanipulation